Fedtsyrer ved ordblindhed, dyspraksi og ADHD

Kan fedtsyrer hjælpe?

Alexandra J. Richardson

Senior forsker i neurovidenskab, Mansfield College and University Lab. of Physiology, Oxford.

Introduktion

Der findes en bred vifte af tilstande, hvor mangel på flerumættede fedtsyrer (HUFA; Highly Unsaturated Fatty Acids) synes at spille en rolle (Glen et al, 1999). Disse inkluderer atopiske tilstande (allergi) såsom eksem og astma, såvel som de psykiatriske forstyrrelser skizofreni og depression. Fokus i artiklen er at belyse den rolle som flerumættede fedtsyrer spiller i forbindelse med tre almindelige udviklingsforstyrrelser, der er relateret til indlæring og adfærd – ordblindhed, dyspraksi og ADHD (Attention-Deficit / Hyperaktivity disorder). Tilsvarende forhold gør sig gældende i det autistiske spektrum (Richardson and Ross, 2000).

mri hjerne adhd

mri hjerne adhd



Svær ordblindhed berører mindst 5 % af befolkningen. Tilsvarende gør sig gældende for ADHD, selvom skønnet vurderes højere, hvis mildere former inkluderes. Dyspraksi er mindre velkendt, men prævalensen synes at være den samme. Der er et betydeligt overlap mellem ordblindhed, dyspraksi og ADHD såvel som tilstande i det autistiske spektrum og hvert af disse syndromer kan forekomme i varierende sværhedsgrad. Det nuværende videnskabelige grundlag viser at op til 20 % af befolkningen, i en eller anden grad, kan være berørt af en eller flere af disse tilstande. De tilknyttede problemer fortsætter sædvanligvis ind i voksenlivet, hvilket forårsager alvorlige problemer, ikke kun for den ramte, men også for samfundet som helhed.

Ordblindhed, Dyspraksi og ADHD – Kliniske træk.

Der er et betydeligt klinisk overlap mellem disse tilstande: Hver kan optræde isoleret, men ofte vil det samme individ udvise træk fra to eller alle tre tilstande. Uheldigvis er der ikke samme overlap i diagnose og håndtering. Den officielle ADHD diagnose tilhører det psykiatriske speciale med psykostimulerende medicin som den mest sandsynlige behandlingsform. Ordblindhed ses ofte som et lærings- eller et psykologisk-problem og håndteringen foregår typisk ved brug af disse metoder. Af de tre ovennævnte tilstande er dyspraksi den mindst velkendte og såfremt en diagnose overhovedet stilles, vil der ofte blive henvist til en fysio- eller ergoterapeut.

Ordblindhed

Særkendetegnet er her et specifikt problem med at lære at læse og skrive set i forhold til almindelige evner og IQ, men problemer med matematik og nodelæsning er også meget almindeligt. Dårlig hukommelse – specielt for sekvensbaseret, audidativ-sproglig materiale – er et hovedtræk og problemer med fonologi (lyden af ord) anses ofte som værende hovedtræk, selvom disse ofte er at finde hos enhver dårlig læser. Associerende problemer omfatter problemer med at skelne højre og venstre, dårlig retningssans, problemer med tid og fortid, og subtile problemer med både den visuelle og auditive opfattelse. Der er et overlap med ADHD i 30-50 % af tilfældene og med dyspraksi synes det at være endnu højere, men grundet den ringe opmærksomhed omkring sidstnævnte, foreligger der meget lidt håndfast data.

Biologi spiller en klar rolle i forbindelse med udviklingen af ordblindhed. Genetiske studier viser, at arveligheden antager op til 50 %, prævalensen mellem kulturer er sammenlignelige (og uafhængig af socioøkonomiske forhold og IQ) og flere mænd end kvinder rammes. Ved ordblindhed omfatter forskelle i hjernes strukturer en usædvanlig symmetri af sprogområderne og mikroskopiske forskelle i arrangementet og forbindelserne mellem neuronerne. Det visuelle og auditive problemaspekt peger i retning af en mild forstyrrelse i det magnocellulære system, som er knyttet til bearbejdningen af hurtige informationsstrømme.

Dyspraksi

Hovedtræk involverer problemer med planlægning og håndteringen af komplekse, sekventielle opgaver. I forbindelse med motorisk koordinering viser det sig som klodsethed og problemer med at gribe en bold, binde snørebånd eller knappe knapper. Derudover har børn med dyspraksi ofte dårlige skriveegenskaber og problemer med at udtrykke sig på skrift, ligesom andre problemer knyttet til ordblindhed er ofte er tilstede såsom dårlige stave- og læseegenskaber. ADHD relaterede problemer med organisering, opmærksomhed og koncentration er meget almindelige. Dyspraksi forbindes ofte med en dårlig visuel og auditiv hukommelse i relation til symboler og udviser ofte problemer knyttet til humør og adfærd, herunder impulsivitet og raserianfald. Børn med dyspraksi kan være hypersensitive overfor berøring, lugte og lyde og de kan foretrække gentagelse eller kendte aktiviteter, da de finder nye situationer stressende.

ADHD

Det centrale problem er her knyttet til uopmærksomhed, dvs. gentagne vanskeligheder med vedvarende opmærksomhed og koncentration og/eller hyperaktivitet-impulsivitet. Hyperaktive-impulsive børn udviser overdrevent motorisk aktivitet og rastløshed, en manglende evne til adfærdstilpasning og problemer med behovsudskydelse. Opmærksomhedsproblemer er ikke altid så åbenlyse medmindre der også er problemer med hyperaktivitet, men isoleret set kan disse problemer skabe ligeså alvorlige problemer med utilstrækkelighed. Som nævnt ovenfor udviser en stor andel af børn med ADHD (omkring 50 %) også kliniske tegn på ordblindhed og/eller dyspraksi, selvom associationen, sammenlignet med hyperaktivitet-impulsivitet, er mere udtalt blandt de der lider af den form for ADHD, hvor manglende opmærksomhed er problemet.

Essentielle lipider og hjernens funktioner

Forud for en forståelse for hvordan fedtsyreanomalier kan have betydning for disse tilstande forudsættes en forståelse for deres afgørende rolle for hjernens struktur og funktion. To fedtsyrer (AA og DHA) spiller en afgørende rolle i relation til hjernens struktur samt for øjet. I hjernen og nethinden udgør disse på vægtbasis hhv. 20 % og 30 %. To andre fedtsyrer (EPA og DGLA) spiller en mindre strukturel rolle, men er også af afgørende betydning for normal hjernefunktion. EPA, DGLA og AA er alle substrater for forskellige grupper af prostaglandiner og andre molekyler, der har en kritisk rolle i øjeblik-til-øjeblik reguleringen af en bred vifte af hjernens og kroppens funktioner.

De sande essentielle fedtsyrer (EFA; Essential Fatty Acids), der ikke kan syntetiseres af kroppen og derfor må tilføres fra kosten er linolensyre (omega-6 serien) og alfa-linolensyre (omega-3 serien). De langkædede og flerumættede fedtsyrer (HUFA), som hjernen har behov for, kan sædvanligvis syntetiseres fra disse EFA forstadier ved desaturering (indsættelse af en dobbeltbinding) og forlængelse (indsættelse af to kulstofatomer i fedtsyrekæden).

Syntesevej for Omega-6 fedtsyrer og Omega-3 fedtsyrer
syntesevej fedtsyrer

Beklageligvis kan forskellige kost-, livstils- og sygdomsrelaterede faktorer have indvirkning på denne konverteringsproces. Kostrelaterede faktorer, der kan blokere omdannelsen af EFA til HUFA inkluderer: overskydende mættet fedt, hydrogeneret fedt eller transfedtsyrer fra kosten (alle rigeligt tilstede i forarbejdede fødevare); mangel på vitamin- og mineral co-faktorer (især zink mangel); overdreven indtagelse af alkohol og kaffe såvel som rygning. Syntesen af HUFA kan også være nedsat i individer med diabetes, eksem, astma og andre allergiske tilstande. Derudover kan stresshormoner blokere for omdannelsen af EFA til de, for hjernen, essentielle langkædede derivater.

På trods af at mange EFA forstadier er tilgængelige fra koster kan mange således være i underskud af HUFA. Individer kan også variere i deres medfødte evne til at konvertere EFA til HUFA og dette er foreslået som årsagsfaktor ved ordblindhed, dyspraksi, ADHD og andre lidelser. Et overaktivt PLA2 enzym, som selektivt fjerner HUFA fra membraner, er en anden potentiel årsag til fedtsyrermangel og der foreligger, i forbindelse med ordblindhed, evidens for dette (MacDonell et al, 2000). Andre vigtige enzymer relateret til omsætning og transport af fedtsyrer kan også være involveret.

Fedtsyrermangel ved ADHD, Dyspraksi og ordblindhed

Dokumentation for fedtsyrermangel ved ADHD

For en gennemgang af den evidensbaserede sammenhæng mellem fedtsyreranomalier og ADHD, venligst se Richardson and Puri (2000). EFA-mangel ved hyperaktivitet blev først foreslået af Colquhoun og Bunday (1981) fra HCSG (Hyperactive Children´s Support Group) i Storbritannien. De foretog undersøgelser af hyperaktive børn og fandt den forventede mandlige overrepræsentation, associationer med astma, eksem og andre allergiske tilstande, samt bevis på zinkmangel. De bemærkede også forskellige kliniske tegn på mulig EFA mangel i disse børn, herunder overdreven tørst, hyppig vandladning, tør hud og hår.

De foreslog, at problemet kunne være knyttet til omdannelsen af EFA til HUFA. De så nemlig ikke beviser for, at der ikke blev tilført nok EFA-forstadier fra kosten. De hypoteserede ligeledes, at dette kunne forklare kønsfordelingen ved ADHD (mænd er mere sårbare over for EFA mangel end kvinder er) såvel som den tilsyneladende intolerance som mange børn overlever overfor salicylater (disse forbindelser blokerer dannelsen af prostaglandiner fra HUFA). HCSG anbefalede kosttilskud med HUFA og forlydende beviser tyder på, at dette i nogle tilfælde var gavnligt. Biokemiske blodstudier tilførte også understøttende dokumentation for en mangel på visse fedtsyrer ved ADHD (Mitchell et al., 1987).

Studier udført ved Purdue Universitet i USA tilvejebragte yderligere dokumentation (Stevens et al. 1995, 1996). Disse viste, at børn med ADHD:
⦁ med højere sandsynlighed ikke var blevet brystfødet (brystmælk indeholder præ-dannet HUFA såsom AA og DHA, hvilket de fleste formler ikke gør)
⦁ med højere sandsynlighed ville lide af allergier (allerede kendt for at være associeret med EFA mangel)
⦁ viste kliniske tegn på EFA mangel (overdreven tørst, hyppig vandladning, ru tør hud og hår, bløde eller skøre negle etc.)
⦁ havde reducerede niveauer af visse HUFA i blodet, men ikke af deres EFA forstadiemolekyler.
⦁ havde et tilstrækkelig indtag af EFA forstadiemolekyler fra kosten.
Disse resultater understøtter hypotesen om EFA anomalier ved ADHD og indikerer, at problemet, som oprindelig forslået, meget vel kunne knytte sig til omdannelsen af EFA til HUFA.

Denne gruppe udgav en indledende rapport om resultaterne fra dobbelt-blindt behandlingsforsøg (Burgess, 1998). De fandt, at tilskud af EPA, DHA, GLA og AA ændrede blodets fedtsyreprofil hos ADHD børn og at dette var associeret med nogen reduktion af ADHD symptomer. Af afgørende vigtighed viste et andet kontrolleret studie (Voigt et al, 2001), at til behandling af ADHD, var tilførsel af ren DHA komplet ineffektivt. Dette stemmer overens med lignende beviser for at EPA og ikke DHA udgør den vigtigste omega-3 fedtsyre i relation til håndtering af ADHD-relaterede problemer med opmærksomheden, kognitive funktioner og andre problemer.

Dokumentation for fedtsyrermangel ved Dyspraksi

Der er på nuværende tidspunkt kun udført åbne kliniske forsøg med tilskud af fedtsyrer til børn med dyspraksi (Stordy, 1997). 15 af disse børn, der grundet deres ringe motoriske færdigheder var placeret blandt de 1 % ringeste, blev behandlet med omega-3/omega-6 fedtsyrerkosttilskud og testet igen efter 12 uger. Der kunne spores objektive forbedringer af manuel behændighed, bold færdigheder og balance såvel som forældrenes scoring af børnenes symptomer på dyspraksi og ADHD. Åbne kliniske studier kan dog ikke anses som pålidelige, da forventninger kan påvirke resultatet. Det første randomiserede dobbelt-blind placebo-kontrollerede dyspraksi forsøg er nu undervejs.

Dokumentation for fedtsyrermangel ved ordblindhed

Visuel funktionalitet ved ordblindhed forbedret med fedtsyrerbehandling
Stordy (1995) foreslog, at behandling med fedtsyrer kunne hjælpe i håndteringen af ordblindhed. Hun havde blandt ordblinde observeret en tilsyneladende association mellem amning (og varigheden heraf) og sværhedsgraden af ordblindhed samt nedsat nattesyn. Hun undersøgte derfor voksne ordblinde og fandt frem til at de havde nedsat evne til mørketilpasning, men at dette visuelle problem normaliserede efter 4 ugers behandling med omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA.
Omega-3 fedtsyrernes betydning i relation til visuelle funktioner er nu alment anerkendt og dokumentationen for visuelle problemer ved ordblindhed er nu omfattende. Stordy´s resultater fra 1995 antydede ikke alene et biokemisk grundlag for disse, som også kunne redegøre for andre træk ved ordblindhed, men tilvejebragte forslag til nye behandlingsmuligheder.

Billeddannelse af hjernen afslører unormalt lipid stofskifte blandt ordblinde
Et forsøg blev udført ved MRI enheden på Hammersmith Hospital (Richardson et al., 1997) med det formål at undersøge hypotesen om at ordblindes membranlipid-stofskifte var unormalt. MR billeddannelse er en sikker og non-invasiv teknik, som involverer brugen af radiobølger inde i et meget stærkt magnetfelt. Den kan bruges til at opnå strukturelle billeder (den velkendte MRI) eller til at opnå kendskab til vævets kemiske sammensætning (Magnetisk Resonans Spektroskopi eller MRS). Grundet dens tilgængelighed blev 31-fosfat MRS anvendt til at studere lipidstofskiftet i den levende hjerne. Ud fra 31-fosfat MRS spektrer kan syv forskellige fosfat metabolitter tydeligt identificeres og deres koncentration måles. To af disse gav informationer, der relaterede til omsætning af membranlipder: fosfomonoestere (PMEs; phosphomonoesters) omfatter forstadierne til fosfolipiderne i membraner, mens fosfodiestere (PDEs; phosphodiesters) omfatter deres nedbrydningsprodukter.
Sammenlignet med kontrollen viste resultaterne, at der blandt voksne ordblinde, var en klar overvægt af PME. Mængden af PDE var inden for normalen, hvilket tyder på et problem i syntesen af membranfosfolider blandt individer med ordblindhed. (PME skal kondensere med diacylglyceroler – molekyler med to fedtsyrer – for at danne membranens fosfolipider. Hvis disse molekyler ikke indeholder de rette fedtsyrer kan processen svækkes, hvilket resulterer i en akkumulation af PME forstadier.)

Biokemiske anomalier i blodet blandt ordblinde
I et enkelt rapporteret tilfælde konstaterede Baker (1985), på baggrund af en biokemisk undersøgelse, en mangel på fedtsyrer hos en ordblind dreng, der også udviste kliniske tegn såsom ru, tør hud og hår. Senest har MacDonell et al (2000) vist, at voksne ordblinde havde en øget forekomst af PLA2 enzymet, som fjerner HUFA fra membraner.

Kliniske tegn på fedtsyrermangel bland ordblinde
På baggrund af en stor gruppe bestående af voksne med og uden ordblindhed, kunne det konstateres, at de kliniske tegn på fedtsyrermangel var betydelig mere udtalt blandt de ordblinde (Taylor et al., 2000). Disse tegn blev vurderet ud fra samme skala, der var blevet anvendt i et nylig ADHD studie (Stevens et al., 1995), hvor fedtsyrermangel-scoren også blev relateret til mål for blodets biokemiske mangel på fedtsyrer. Blandt ordblinde børn med flere kliniske tegn på fedtsyrermangel var problemer med læsning, stavning og hukommelse, mere udtalt (Richardson et al, 2000a). Der var dog ikke dokumentation for at fedtsyrermangel lod sig afgrænse til en bestemt undergruppe, som defineret af psykometriske tests.

Dobbelt-blind behandlingsforsøg ved ordblindhed – indledende resultater
I lyset af en ophobende dokumentation for sammenhængen mellem fedtsyreranomalier og ordblindhed, blev adskillige dobbelt-blind forsøg igangsat. Formålet var, at undersøge om behandling af denne tilstand med fedtsyrer kunne være gavnligt (Richardson et al, 1999). Disse studier er nu ved at nærme sig en afslutning og nogle indledende resultater er allerede tilgængelige.

Forsøg 1: I et skolebaseret studie indtog 41 ordblinde børn med ADHD træk, i en periode på 3 måneder, enten tilskud af fedtsyrer (hovedsagelig fiskeolie og primula indeholdende EPA, DHA, GLA og AA) eller en placebo (indeholdende olivenolie). Deres ADHD symptomer før og efter behandling blev vurderet af forældrene på baggrund af et standardiseret scoringssystem. (Richardson et al, 2000b; Richardson and Puri 2002).
– Sammenlignet med placebogruppen havde de ordblinde børn, der var tildelt fedtsyrer vist betydelig reduktion i en række ADHD symptomer, især kognitive problemer (uopmærksomhed, indlæring og problemer med hukommelsen) og angst.
 – I en anden fase af studiet (enkelt-blind) fik de børn, som havde modtaget placebo, tilskud af fedtsyrer og fulgt hen over en periode på 3 måneder. Hos disse børn kunne der observeres væsentlige forbedringer af en bred række ADHD symptomer, i slående kontrast til den udeblivende fremgang ved placebo-behandlingen.
Antallet er forsøgspersoner i studiet var lille, hvorfor disse resultater nødvendigvis skal bekræftes i større, dobbelt-blind studier, som stadig er undervejs. Studierne viser dog lovende evidens for at kosttilskud med HUFA, i relation til ordblindhed, kan have visse fordele i forbindelse med håndteringen af ADHD relaterede symptomer.

Forsøg 2: I et større klinik-baseret dobbelt-blind studie indtog 102 ordblinde børn hen over en periode på 6 måneder, enten det samme fedtsyretilskud eller placebo. Tilskud var forbundet med betydelig læseforbedringer, især for børn der udviste tegn på fedtsyrermangel eller visuelle symptomer på basislinjen (Richardson et al, undervejs).

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

1. Er fedtsyrermangel mere sandsynligt ved ADHD, ordblindhed eller dyspraksi?

Efter min mening bør disse former for diagnostiske etiketter sædvanligvis behandles med mere end en vis grad af forsigtighed. Der er stor variation i adgang til formelle vurderinger såvel som de anvendte diagnostiske metoder. Alle disse tilstande manifesterer sig i varierende form med centrale træk, som ofte, ubemærket, lader sig indgå ind i den gennerelle population. Hvad der måske er vigtigere, så er overlappet mellem disse tilstande i praksis så stort at de såkaldte ”rene tilfælde”, er undtagelsen snarere end reglen.

Forskningen tyder på, at en væsentlig andel af personer med én eller alle af disse tilstande (og nogle andre uden en sådan officiel diagnose) kunne afhjælpes af simple kosttilskud med flerumættede fedtsyrer. Det skal imidlertid understreges, at:
i. denne tilgang ikke kan forventes at gavne hver enkelt med dysleksi, dyspraksi eller ADHD – simpelthen fordi årsagerne til disse slags problemer kan være så forskellige, og
ii. selvom sund ernæring er grundlaget for optimal hjernefunktion, så skal mange andre faktorer
selvfølgelig overvejes i forbindelse med håndteringen af disse tilstande.
Til dato har vores behandlingsforsøg involveret børn og voksne, der hovedsagligt har fået konstateret enten ordblindhed eller ADHD. Men vi har sørget for, i videst mulige omfang, at vurdere træk ved alle tre tilstande. (i en sidenote, så opfyldte mere end halvdelen af ​​vores ordblinde og ADHD-børn kliniske kriterier for dyspraksi og vi fandt hos børn og voksne det sædvanlige høje overlap mellem ordblindhed og ADHD). Vores studie af den voksne gruppe inkluderede også en ikke-ordblind gruppe, eftersom som det ville forventeligt, at nogle fra den gennerelle population ville kunne drage fordel af HUFA tilskud, og kontrollerede studier af dyspraksi er nu undervejs.

2. Hvordan kan vi bedst identificere mennesker, der kan få gavn af fedtsyrertilskud?

Det er åbenlyst, at tilskud med god sandsynlighed vil hjælpe, hvis der allerede eksisterer tegn på en relativ
mangel på flerumættede fedtsyrer. Desværre er objektive biokemiske fedtsyrerværdier ikke normalt en praktisk mulighed. Vores forskningsmål omfatter udvikling og validering af nogle enkle, non-invasive målinger, der kan være egnet til rutinemæssig klinisk brug. I mellemtiden vil følgende give nogle foreløbige retningslinjer med henblik på at identificere dem, der højst sandsynlig vil drage størst fordel af kosttilskud med fedtsyrer.

Fysiske tegn på fedtsyremangel
Forskellige fysiske tegn er forbundet med mangel på essentielle fedtsyrer – og selvom alle af dem kunne have andre årsager (og hvis vedvarende, bør diskuteres med den praktiserende læge for at udelukke andre medicinske problemer) giver deres tilstedeværelse et rimeligt grundlag for mistanke. Disse tegn på fedtsyrermangel omfatter overdreven tørst, hyppig vandladning, eller ru, tørre pletter på huden – især hvis de er “ujævne” af udseende og føles som sådan (dette er follikulær keratose og er normalt mest udtalt på overarme og ben). Yderligere, mindre, indikatorer omfatter kedeligt eller tørt hår, tendenser til skæl, og bløde eller sprøde negle. Disse tegn er, sammenlignet med den generelle population, mere almindelige hos personer med ADHD eller ordblindhed og deres tilstedeværelse – om end ikke definitivt – kunne tyde en gavnlig reaktion som følge af fedtsyrertilskud.

Atopiske (allergiske tendenser)
Tendens til visse allergiske (eller “atopiske”) tilstande såsom eksem, astma eller høfeber synes at være mere almindeligt hos personer med ordblindhed, dyspraksi eller ADHD og deres pårørende. Manglen på fedtsyrer kan have betydning for disse allergiske tilstande og tilskud med fiskeolie og / eller Primula kan ofte hjælpe med at lindre nogle af deres symptomer.

Visuelle opfattelsesproblemer
På baggrund af vores kliniske erfaring (og indledende resultater fra vores behandlingsstudier af ordblinde børn) synes visuelle opfattelsesproblemer at være en god indikator for en positiv reaktion på HUFA tilskud. Trods ingen åbenlyse visuelle problemer rapporterer mange ordblinde personer visuelle symptomer, når de forsøger at læse, såsom sløring eller tilsyneladende bevægelse af bogstaver og ord, øjekrampe eller blænding fra teksten på siden. Andre synsproblemer omfatter en usædvanlig følsomhed over for skarpt lys i almindelighed, dårlig nattesyn, og vanskeligheder med den visuelle opmærksomhed og visio-motorisk kontrol. Disse træk er almindelige ved ordblindhed og dyspraksi, og påvirker i det mindste nogle personer med ADHD. I betragtning af omega-3 fedtsyrernes betydning for synets funktion, er det måske ikke overraskende, at problemer med synet kan bidrage til at forudsige hvilke personer der vil respondere positivt på fedtsyrertilskud.

Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer
En positiv reaktion på indtagelse af HUFA tilskud virker mere sandsynligt, hvis der er reelle problemer med opmærksomhed og koncentration. Mange børn (og voksne) finder, at distraktion er et stort problem – de har store problemer i at frasortere ting, der er irrelevante for den pågældende opgave. Alternativt opdager de, at deres sind har tilbøjelige til at “vandre”, selv om der ikke er nogen åbenlyse distraktioner. De er derfor nødt til at yde en ekstraordinær indsats for at kunne fokusere deres opmærksomhed over længere tid – ofte med det resultat, at de nemt bliver meget trætte. Foreløbige resultater fra vores undersøgelser tyder på, at kosttilskud med fedtsyrer kan bidrage til at forbedre opmærksomheden og koncentrationen hos mange ordblinde børn, der har problemer med disse træk. Dette kriterium omfatter selvfølgelig også andre, der kendetegnes af en ren ADD profil, samt ADHD børn, hvor problemet er uopmærksomhed og hyperaktivitet-impulsivitet. (Mindre succes kan forventes, hvis ren hyperaktivitet-impulsivitet eller ‘adfærdsforstyrrelse’ er det primære problem). Opmærksomhedsforstyrrelser er også ofte forbundet med dyspraksi.

Humørsvingninger / ubegrundet angst / Lav frustrationstolerance
Emotionel følsomhed – især når de ledsages af en tilbøjelighed til ‘humørsvingninger’ – og angst / spændinger kan også være gode indikatorer for en gavnlig virkning af omega-3-HUFA tilskud. Nogle personer er særligt modtagelige for stress eller kritik (reelt eller opfattet), og de tager alle “fiaskoer” meget på sinde. Omega-3 tilskud har, i placebo-kontrollerede forsøg, vist at nedsætte følsomhed over for stress-aggression hos almindelige studerende under pres. Resultater fra vores undersøgelser tyder også på en gavnlig virkning af fedtsyrertilskud hos personer med en meget lav frustrationstolerance. Disse inkluderer personer, der har en tilbøjelige til følelsesmæssige udbrud eller unødigt angst og spændinger, når tingene ikke går som planlagt. Det er bemærkelsesværdigt, at omega-3 mangler er impliceret i humørsvingninger herunder både depressive og bipolære (maniodepressiv). Børn med disse karakteristika opfylder ofte kriterierne for ADHD og kan, selvom dette kræver yderligere undersøgelser, måske repræsentere en undergruppe, der ville have stor gavn af fedtsyrertilskud.

Søvnproblemer
Visse HUFA er nødvendige under syntesen af prostaglandiner og disse molekyler spiller blandet andet en vigtig rolle i forbindelse med søvnindtrædelse og søvnophør. Fedtsyrerubalancer kan derfor udgøre en faktor ved nogle former for søvnproblemer og forskningen understøtter dette, selv om kun få kliniske undersøgelser endnu er udført. Subjektive meldinger fra deltagerne i vores behandlingsforsøg tyder kraftigt på, at fedtsyrertilskud, for nogle mennesker, kan føre til en forbedring af søvnen. Dette gør sig særlig gældende, hvis vanskeligheder med at falde i søvn er karakteristisk (og tilsvarende vanskeligheder med at vågne om morgenen). De personer, der reagerer på tilskud rapporterer, måske ikke overraskende, også normalt om andre fordele. Disse kan alle være følger af forbedringen i søvn eller de kan repræsentere andre virkninger af fedtsyrertilskud i disse individer. I begge tilfælde bør dette undersøges nærmere.

3. Hvilke kosttilskud vil virke bedst?

Først skal det igen fremhæves, at fedtsyrertilskud ikke vil virke på alle. Nogle mennesker får allerede den fornødne mængde HUFA gennem deres kost og/eller deres egen metabolisme. Individuelle forskelle i helbred, kost og livsstil er alle vigtige, hvorfor der ikke eksisterer nogen universelle svar. Dog kan følgende punkter være behjælpelig som retningslinjer for de personer, der er interesseret i at prøve tilskud.

Omega-3 fedtsyrer er af afgørende betydning for øjets og hjernens funktion, men omega-3 fedtsyrer udebliver ofte fra den moderne kost. I teorien kan kroppen opbygge komplekse fedtsyrer fra mindre forstadier. Men selv de simple omega-3 fedtsyrer indgår ikke i mange personers daglige kost (især hvis de hovedsagelig spiser forarbejdede fødevarer) og i nogle tilfælde er konverteringsprocessen af simple fedtsyrer til flerumættede fedtsyrer ineffektiv. Den eneste måde at få de komplekse omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) direkte fra kosten er ved at indtage store mængder af fed fisk og skaldyr på en regelmæssig basis. Dette er ofte upraktisk, så indtagelsen af fisk/marint olie-kosttilskud er undertiden den eneste realistiske mulighed.

Omega-6 fedtsyrer er også vigtige, hvor Primula er den bedst kendte supplementskilde. Primula hjælper ofte mod problemer med tør hud og allergier, som er almindelige hos mennesker med ADHD, ordblindhed og dyspraksi (og ofte findes i deres slægtninge). De tidlige undersøgelser med olier fra Primula viste kun marginale fordele i relation til de centrale problemer med indlæring og adfærd. For hjernens funktion synes omega-3 fedtsyrer at være mere vigtig, men disse er mindre udbredt i vores fødevareforsyning end omega-6. I de fleste tilfælde er det derfor nok mest fornuftigt hovedsagligt at supplere med fiskeolie (kilde til omega-3 HUFA), men mange mennesker kunne derudover muligvis opnå en effekt ved også at indtage olien fra Primula.

Omega 3: EPA versus DHA?

Fiskeolie indeholder to vigtige omega-3 fedtsyrer: EPA og DHA. Begge er nødvendige, men indtil for nylig var det slet ikke klart, hvilken af disse, i relation til de indberettede fordele, var vigtigst for ADHD og beslægtede tilstande. DHA er tidligt i livet af afgørende betydning for den voksende hjerne og fordi denne fedtsyrer er så vigtig for hjernens struktur mente man, at dette var årsagen til de tilsyneladende fordele ved fiskeolie.

Men den nyeste forskning gør det klart, at det er EPA og ikke DHA, som er mest effektiv til at reducere de problemer, der forbindes med ADHD, ordblindhed og dyspraksi herunder problemer med opmærksomhed, opfattelse og hukommelse. Dette skyldes sandsynligvis, at EPA spiller en mere central rolle i forbindelse med de funktioner i hjernen, der er knyttet til øjebliksbilledet og ligeledes medvirker under syntesen af de mange andre forbindelser (såsom prostaglandiner), der er afgørende for korrekt signalering mellem celler.

Endvidere tyder nye resultater på at EPA faktisk kan bidrage på en anden måde – ved at beskytte alle de langkædede flerumættede fedtsyrer mod hurtige nedbrydning og omsætning. Af disse årsager er det meget sandsynligt, at kosttilskud med et højt EPA-DHA forhold er mest effektiv.

Der rådes til forsigtighed i forbindelse med indtagelsen af olie fra torskelever – eller nogen anden fiskeleverolie. Disse udgør muligvis en glimrende kilde til omega-3 fedtsyrer, men de indeholde også betydelige mængder af vitamin A, som kan være skadelige i høje doser. En eller to kapsler om dagen skulle ikke volde problemer, men indtages der regelmæssige høje doser af fiskeolie er det højst sandsynligt bedst at undgå fiskeleverolie.

Et sidste punkt vedrører oliens kvalitet. Populariteten af ​​olie fra Primula og fiskeolie har bevirket, at en lang række forskellige kosttilskud er blevet tilgængelige. Desværre er ikke alle af god kvalitet og i nogle tilfælde er de ikke blot ineffektive, men kan også indeholde skadelige rester (enten fra miljøforurening eller fra de anvendte ekstraktion- og forarbejdningsfremgangsmåder). Enhver anerkendt leverandør bør kunne oplyse om kilden til deres olier såvel som fremstillingsmetoder og som udgangspunkt bør man ikke antage, at de billigste kosttilskud er af høj værdi. En anden pointe er, at E-vitamin normalt indgår i HUFA kosttilskud som en antioxidant, der skal værne mod nedbrydningen af disse fedtsyrer og hvis det ikke er tilfældet kan yderligere vitamin E-tilskud være påkrævet.

4. Er der nogen negative bivirkninger fra fedtsyrerkosttilskud? Hvilken dosis er passende?

Flerumættede fedtsyrer er selv i meget høje doser sikre at indtage og deres regelmæssige indtagelse bærer en lang række positive sundhedsmæssige fordele. Det er fødevarer, ikke narkotika – og i øvrigt plejede de i århundreder, at udgøre en vigtig del af vores naturlige kost, men er i de seneste årtier udeblevet fra vores fødevarer. De eneste kendte bivirkninger involverer mild maveforstyrrelse, selvom det påvirker meget få mennesker. Indtagelsen af små doser med rigeligt mad kan ofte fjerne sådanne problemer (og det er værd at bemærke, at udvælgelsen af olie af høj kvalitet kan bidrage til reduceringen af eventuelle fiskeagtig eftersmag!).

Den rette dosis vil variere fra individ til individ (og i samme individ over tid). Det er også meget vigtigt, at acceptere, at det nogle gange kan tage op til tre måneder før man har opnået det maksimale udbytte, hvilket skyldes hjernens langsomme omsætning af fedtsyrer. I modsætning til medikamenter ændrer fiskeolie ikke den mentale funktion hurtigt og selv om vi har set, at nogle individer rapporterer klare fordele så hurtigt som to uger efter påbegyndelse af tilskud, er ændringerne i andre tilfælde mere gradvise.

En højere dosis anbefales derfor normalt under denne »prøveperiode«. En indledende daglig dosis fiskeolie på ca. 500 mg EPA er sandsynligvis mest hensigtsmæssigt i relation til ordblindhed og beslægtede tilstande. Såfremt Primula også inkluderes vil en indtagelse af omkring 50 mg GLA pr. dag (som let omdannes til DGLA og AA) sandsynligvis være tilstrækkelig. Efter 3 måneder kan man reducere dosis til halvdelen eller en tredjedel af udgangspunktet, men kravet varierer – både mellem individer og afhængige af omstændighederne – så doseringen bestemmes bedst på baggrund af erfaring og omhyggelig personlig overvågning. Vi har konstateret, at nogle mennesker kan have behov for langsigtede og store tilskud for at forhindre symptomerne i at vende tilbage.

Det anbefales kraftigt, at man underretter sin praktiserende læge før man påbegynder indtagelsen af nogen form for kosttilskud og dette er naturligvis meget vigtigt, hvis man allerede indtager form for medicin eller er i behandling for anden sygdomstilstand.

Som fremhævet i artiklen, så kan alle ikke forvente mærkbare fordele ved at indtage fedtsyrer i form af kosttilskud. Såfremt der senest tre måneder efter påbegyndt indtagelse ikke spores nogen gavnlig effekt er det rimeligt at konkludere, at mangel på fedtsyre ikke udgør en væsentlig faktor for den enkelte. Andre metoder til håndtering af ordblindhed, dyspraksi og ADHD bør i alle tilfælde altid tages i betragtning.

Konklusioner

⦁ Den foreliggende dokumentation støtter forslaget om, at en mindre forstyrrelse i fedtsyrermetabolismen kan være en faktor, som disponerer for ordblindhed, dyspraksi og ADHD, og dette i noget omfang kunne forklare de stærke associationer mellem disse tilstande. Der er dog store individuelle forskelle blandt mennesker diagnosticeret med nogen af disse lidelser og hver af disse lidelser kan have mange mulige årsager. Mangel på fedtsyrer er kun én mulighed og mange andre faktorer vil højst sandsynlig interagere med denne.

⦁ Relevante fedtsyreranomalier, der vil øge kravet til indtagelse af fedtsyrer inkluderer:
i. vanskeligheder med omdannelsen af ​​simple essentielle fedtsyrer (EFA) til de langkædede derivater (HUFA), som hjernen har behov for, såsom DGLA, AA, EPA og DHA
ii. overdreven nedbrydning af disse HUFA (f.eks. på grund af overaktiv PLA2 enzymer)
iii. vanskeligheder ved genanvendelse, transport eller inkorporering af HUFA i membraner.

⦁ Kosttilskud med HUFA kan derfor være gavnligt i forbindelsen med håndteringen af ​​disse tilstande. Kontrollerede forsøg har givet foreløbige beviser for dette i forbindelse med ADHD og ordblindhed, men det er nødvendigt med flere større kontrollerede behandlingsforsøg, navnlig i forbindelse med dyspraksi. Resultaterne antyder, at der opnås størst fordel ved at indtage omega-3 fedtsyrer, og især EPA.

⦁ Fedtsyrerkosttilskud kan naturligvis ikke forventes at have en gavnlig virkning i alle tilfælde, men potentielle indikatorer for en gavnlig virkning inkluderer:
⦁ Fysiske tegn på fedtsyrermangel (overdreven tørst, hyppig vandladning, ru eller tør
hud og hår, skæl, og bløde eller sprøde negle)
⦁ Allergiske tendenser (især eksem)
⦁ Visuelle symptomer (såsom dårligt nattesyn eller følsomhed over for skarpt lys og visuelle forstyrrelser, ved læsning – f.eks. bogstaver og ord, der flytter sig, svømmer rundt eller slør på siden)
⦁ Opmærksomhedsproblemer (distraktion, dårlig koncentration og hukommelse)
⦁ Emotionel følsomhed (især overdrevne humørsvingninger eller ubegrundet angst)
⦁ Søvnproblemer (især med at falde til ro hen på aftenen og med at stå op om morgenen)
Igangværende forskning vil hjælpe med at kortlægge disse træks relative betydning for HUFA mangel. Selvom ovenstående træk almindeligvis ses hos personer med ordblindhed, dyspraksi og ADHD, så er de bestemt ikke begrænset til personer med disse tilstande.

Supplerende læsning*

  • Fats that heal, fats that kill. Udo Erasmus, 1996. Alive Books, Canada.
  • Smart fats. Michael Schmidt, 1997. North Atlantic Books, California.
  • The LCP Solution – the remarkable nutritional treatment for ADHD, Dyslexia and Dyspraxia. B. Jacqueline Stordy and Malcolm J. Nicholl, 2000, Ballantyne Books: New York.


Den her anførte litteratur er let tilgængelig og kan bestilles fra hjemmesiden for Food and Behavior Research via www.fabresearch.org

De akademiske referencer, der er anvendt i denne artikel findes nedenfor i referencelisten og yderligere information kan fås fra alex.richardson@physiol.ox.ac.uk

Anerkendelser

Støtte til dette arbejde fra Mansfield College, Oxford og Dyslexia Research Trust er taknemmeligt
anerkendt. Opdateringer om forløbet af denne og relateret forskning vil være tilgængelig fra Food and Behaviour Research. Besøg www.fabresearch.org for at tilmelde dig gratis e-mail-varslinger.

Referencer
Baker SM (1985). A biochemical approach to the problem of dyslexia. Journal of Learning Disabilities, 18(10):
581-584.

Burgess JR (1998). Attention deficit hyperactivity disorder; observational and interventional studies. NIH
workshop on omega-3 essential fatty acids in psychiatric disorder. National Institutes of Health,
Bethesda, USA, Sept 2-3.

Colquhoun I, Bunday S (1981). A lack of essential fatty acids as a possible cause of hyperactivity in children.
Medical Hypotheses, 7: 673-9.

Glen AIM, Peet M, Horrobin DF (eds.) (1999). Phospholipid Spectrum Disorder in Psychiatry. Carnforth:
Marius Press.

Mitchell EA, Aman MG, Turbott SH, Manku M. (1987). Clinical characteristics and serum essential fatty acid
levels in hyperactive children. Clin Pediatr (Phila), 26 (8): 406-11.

Richardson AJ, Cox IJ, Sargentoni J, Puri BK (1997). Abnormal cerebral phospholipid metabolism in dyslexia
indicated by phosphorus-31 magnetic resonance spectroscopy. NMR Biomed; 10: 309-314.

Richardson AJ, Easton T, Corrie AC, Clisby C, Stordy BJ (1998). Is developmental dyslexia a fatty acid
deficiency syndrome? Proceedings of the Nutrition Society, Annual Conference.

Richardson AJ, Easton T, McDaid AM, Hall JA, Montgomery P, Clisby C, Puri, BK (1999) Essential fatty acids
in dyslexia: theory, experimental evidence and clinical trials: In Glen AIM, Peet M, Horrobin DF. (eds.)
Phospholipid Spectrum Disorder in Psychiatry. Carnforth: Marius Press: 225-241.

Richardson AJ, Ross MA (2000). Fatty acid metabolism in neurodevelopmental disorder: a new perspective on
associations between ADHD, dyslexia, dyspraxia and the autistic spectrum. Prostaglandins Leukotr
Essent Fatty Acids, 63: 1-9.

Richardson AJ, Calvin CM, Clisby C, Schoenheimer DR, Montgomery P, Hall JA, Hebb G, Westwood E,
Talcott JB, Stein JF (2000a). Fatty acid deficiency signs predict the severity of reading and related
difficulties in dyslexic children. Prostaglandins Leukotr Essent Fatty Acids, 63: 69-74.

Richardson AJ, Puri BK (2000). The potential role of fatty acids in Attention Deficit / Hyperactivity Disorder
(ADHD). Prostaglandins Leukotr Essent Fatty Acids, 63: 79-87.

Richardson AJ, McDaid AM, Calvin CM, Higgins CJ, Puri BK. (2000b) Reduced behavioural and learning
problems in children with specific learning difficulties after supplementation with highly unsaturated
fatty acids. European Journal of Neuroscience, 12: Suppl 11, 296.

Richardson AJ, Puri BK (2002). A randomized double-blind, placebo-controlled study of the effects of
supplementation with highly unsaturated fatty acids on ADHD-related symptoms in children with
specific learning difficulties. Prog Neuropsychopharm Biol Psychiat. 26(2) 233-239.

Stevens LJ, Zentall SS, Deck JL, Abate ML, Watkins BA, Lipp SR, Burgess, J.R. (1995) Essential fatty acid
metabolism in boys with attention-deficit hyperactivity disorder. Am J Clin Nutr; 62: 761-768.

Stevens LJ, Zentall SS, Abate ML, Kuczek T, Burgess JR (1996) Omega-3 fatty acids in boys with behaviour,
learning and health problems. Physiol Behav; 59:915-920.
Stordy BJ (1995) Benefit of docosahexaenoic acid supplements to dark adaptation in dyslexia. Lancet; 346: 385.
Stordy BJ (1997) Dyslexia, attention deficit hyperactivity disorder, dyspraxia – do fatty acids help? Dyslexia
Review; 9(2).

Taylor KET, Higgins CJ, Calvin CM, Hall JA, Easton T, McDaid AM, Richardson AJ (2000). Dyslexia in adults
is associated with clinical signs of fatty acid deficiency. Prostaglandins Leukotr Essent Fatty Acids,
2000; 63: 75-78.

Taylor KET, Richardson AJ (2000). Visual function, fatty acids and dyslexia. Prostaglandins Leukotr Essent
Fatty Acids; 63: 89-93.

Voigt, R.G., Llorente, A.M., Berretta, M.C., Boutte, C., Fraley, J.K., Jensen, C.L. And Heird, W.C. (1999)
Docosahexaenoic acid (DHA) supplementation does not improve the symptoms of attentiondeficit/
hyperactivity disorder (AD/HD). Pediatr Res 1999; 45:17A

Voigt RG, Llorente AM, Jensen CL, Fraley JK, Berretta MC, Heird WC (2001). A randomized, double-blind,
placebo-controlled trial of docosahexaenoic acid supplementation in children with attentiondeficit/
hyperactivity disorder. J Pediatr 139: 189-96.