Metoder til måling af fedtprocent

Fandt du denne artikel nyttig? Så vil vi blive utroligt glade hvis du vil trykke "synes godt om"!

Introduktion

Gennem tiden har begrebet fedtprocent givet meget stof til eftertanke, diskussion og i nogle tilfælde frustration blandt mange atleter, trænere og fitnessudøvere. Nu har tilgængeligheden af fedtprocentmåling i fitnesscentre ført til en øget interesse for at få foretaget fedtprocentmålinger.

Calculate Your Body Fat

English Metric
Female Male
-
Forud for de nuværende metoder til at estimere fedtprocenter, havde mange atleter og trænere været nødsaget til at foretage en vurdering baseret på fysiske forhold. Metoderne de anvendte vil blive beskrevet senere i denne artikel. Denne artikel har til formål dels at skitsere et par af de mere almindeligt anvendte metoder, der kan anvendes til at estimere fedtprocenter og dels beskrive de fordele og ulemper, der er knyttet til de enkelte metoder. Der findes mange forskellige metoder hvormed man kan estimere kropsfedt. Man bør bevidst undgå at bruge udtrykket måle eftersom det med nuværende teknologi kun er muligt at estimere fedtprocenten. Når det er sagt, så kan man ved hjælp af disse metoder få nogle meningsfulde resultater, der giver os mulighed for at vurdere eventuelle ændringer i en persons fedtprocent.

Hudfoldsmetoden

Den mest udbredte metode anvender kroppens hudfolder til at estimere fedtprocenten. Med anvendelse af en tang kan personen måle tykkelsen af dobbeltkomprimerede hudfolder. Der findes forskellige fremgangsmåder til at estimere fedtprocenten på baggrund af hudfoldsmetoden. Der kan inkluderes 3,4,5,7 og 8 forskellige områder på kroppen, men der foreligger endnu ikke bevis for hvilken af disse fremgangsmåder er den mest præcise. Det fysiologiske grundlag bag metoden er enkelt. Det er baseret på den antagelse at en øgning i tykkelsen af kroppens hudfolder vil være proportional med den øgede mængde fedtvæv, såfremt årsagen skyldes en vækst af det adipøse væv (fedtvæv). Da 50-70 % af fedtvævet lagres subkutant (i det subkutane lag af huden) er antagelsen almen gyldig. Summen af hudfoldernes tykkelse anvendes i en ligning, der beregner kropsdensiteten. To almindelige eksempler på anvendte ligninger er Jackson Pollock (1978) og Durnin & Womersley (1974). Disse ligninger tager højde for tilstedeværelsen af en varieret population og er således fleksible i forhold til forskelle i alder og køn. Ud fra formlerne beregnes et tal for kropsdensiteten, som derefter, på baggrund af en ligning opstillet af Suri (1961), konverteres til fedtprocentværdier. I betragtning af at mængden af udstyr er sparsomt og at målingen kan foretages relativ hurtigt, er det meget sandsynligt at hudfoldsmoden til estimering af fedtprocenter vil forblive populær blandt atleter, trænere og fitnessudøvere.
mål fedtprocent med fedttang

mål fedtprocent med fedttang

Hydrostatisk vejning

Ved Hydrostatisk vejning (guldstandarden for estimeringen af mængden af kropsfedt) har man rapporteret usikkerheder helt ned til mellem 0,95 % og 4 %, hvilket tilfredsstiller fagfolk i deres krav til en nøjagtig metode, der kan anvendes på den generelle population. Metoden bygger på Archimedes´ princip, der siger, at volumenet af et objekt er lige med objektets tab af vægt i vand. Metoden vil, med andre ord, kunne estimere en persons kropsvolumen. På baggrund heraf kan fedtmassen (FM) og den frie fedtmasse (FFM) (begge har kendte densiteter) beregnes. Sammenlignet med andre metoder, er hydrostatisk vejning mere krævende og omfangsrig. Forud for en måling i vandet får personen målt sin kropsmasse på en badevægt. Herefter nedsænkes personen i en specieldesignet tank med varmt vand. I beholderen udfører personen en tvungen maksimal udånding, hvorved al luft tvinges ud af lungerne. Når udåndingen er fuldført måles personens masse under vands. Proceduren gentagnes adskillige gange med henblik på at opnå et pålideligt resultat. Det resterende volumen af luft i lungerne (efter tvungen maksimal udånding) kan også forudsiges eller måles. På grund af den store mængde udstyr og de dertilhørende omkostninger, er metoden ikke bredt tilgængelig blandt lægfolk. Metoden stiller ligeledes store faglige krav til det personale, der arbejder med hydrostatisk vejning. Selvom hydrostatisk vejning anses som en guldstandard for estimeringen af kropsfedt, er den ikke perfekt. Den væsentligste årsag relaterer sig til den mængde luft, der dels opholder sig i mave-tarmkanalen og dels den resterende mængde luft i lungerne. Det er ikke muligt at korrigere for disse observationer på en måde, hvor der opnås 100 % nøjagtighed. De vil således altid have en indflydelse på resultatet.
hydrostatis fedtprocentmåling

hydrostatis fedtprocentmåling

Bioelektrisk impedans

Bioelektrisk impedans (BIE) er en analysemetode, der anvender fedtvævets elektriske modstand til at estimere fordelingen af fedtmasse og fri fedtmasse. Elektroderne sender en svag, smertefri, strøm gennem kroppen, alt imens impedansen måles. Herved opnås en værdi for kropsdensiteten, som kan konverteres til et estimat for fedtprocenten. Impedansmålinger er baseret på princippet om at en elektrisk strøm vil ledes gennem de væskeholdige og elektrolytholdige fedtfrie væv og ekstracelluærvæske. Fedtvæv indeholder mindre vand og færre elektrolytter og desto mere fedtmasse desto større elektrisk modstand eller impedans. Bioelektrisk impedans analyse er blevet en meget udbredt metode til estimering af fedtprocenten, hvilket primært skyldes inddragelsen af teknologien i almindelige badevægter. Fordelen ved metoden er brugervenligheden og dens ikke-invasive karakter. Den største ulemper ved teknikken er følsomheden herunder letheden, hvorved indtag af mad og væske kan påvirke resultatet. Temperaturen kan også påvirke resultatet betydeligt. En varmere kropstemperatur giver anledning til en lavere fedtprocent sammenlignet med en koldere kropstemperatur. Den usikkerhed, der er forbundet med metoden har resulteret i at den blandt fagfolk ikke er anerkendt som værende et nøjagtigt værktøj. Personer, der ønsker at få målt deres fedtprocent med metoden er nød til at følge en streng protokol, der ikke modsvarer et ønske om en her-og-nu måling. Personerne skal være i fastet tilstand (minimum 4-6 timer), må ikke have trænet 24 timer forud for målingen og for at begrænse dehydrering bør personen afstå for koffein, alkohol og diuretika. Store mængder fedt og protein i mave-tarmkanalen kan også påvirke resultatet. Disse forhold bidrager til den professionelle opfattelse af at metoden ikke er egnet til generel brug.
Fedtprocent impedans måling

Fedtprocent impedans måling


Resumé

De metoder som atleter, trænere og fitnessudøvere bruger til at vurdere fedtprocenter er vidtspændende i deres hastighed, præcision og egnethed. Denne artikel dækker tre af de mest almindelige metoder. Der er mange andre, men disse er de vigtigste metoder:
  • Guldstandardmetoden (hydrostatisk vejning)
  • Den hyppigst anvendte metode (hudfold estimering)
  • Den hurtigste metode (bioelektrisk impedans)
Husk dog, at selvom kropsfedt målinger er interessante og kan måle din progression eller regression, så skal man lade sig fiksere af værdierne. Man bør altid træne for at forbedre ydeevnen i den valgte aktivitet eller med det mål at blive tilfredse med hvad du ser i spejlet, ikke hvad værdierne viser. Fokusering på ét enkelt aspekt af din træning og ydeevne, kan føre til svigt af andre vigtige områder ved din samlede velfærd og udvikling.
Fandt du denne artikel nyttig? Så vil vi blive utroligt glade hvis du vil trykke "synes godt om"!